Adresse

Skibhusvej 52B, 5000 Odense

Mail

mail@vaccinationer.dk

Telefon

66 14 90 00

Malariamedicin & bivirkninger

Malarone (atovaquon/proguanil)
Dosering: For voksne tages 1 tabl. (á 100+250 mg) 1 gang daglig, fra 1 dag før ankomst til malariaområdet til 1 uge efter dette er forladt.
Bivirkninger: Kvalme, opkast, diarré, hovedpine, udslæt.
Bør ikke tages ved svært nedsat nyre- eller leverfunktion.
Bør ikke anvendes ved graviditet og amning.
Præparatet er kun godkendt til anvendelse sammenlagt 5 uger.



Vibradox (doxycyclin)
Dosering: For voksne tages 1 tabl. (á 100 mg) 1 gang dagligt, fra 1 dag før ankomst til malariaområdet til 4 uger efter dette er forladt.
Bivirkninger: Kvalme, opkast, diarré, soleksem, svamp (hos kvinder).
Bør ikke anvendes ved graviditet og amning.
Bør ikke anvendes til børn under 12 år.
Hvis der indtages anden medicin, bør læge konsulteres inden behandlingsstart.



Lariam (meflochin)
Dosering: For voksne tages 1 tabl. (á 250 mg) 1 gang ugentligt, fra 3 uger før ankomst til malariaområdet til 4 uger efter dette er forladt. Bør indtages sammen med måltid og rigeligt væske.
Bivirkninger: Kvalme opkast, diarré. Sjældent psykiske bivirkninger som angst, hallucinationer, psykose eller nedsat finmotorik. (hovedparten af bivirkningerne viser sig indenfor 3 uger, så derfor anbefales, man at starte på medicinen senest 3 uger inden afrejse.)
Man må ikke tage meflochin, hvis man tidl. har haft alvorlige bivirkninger efter indtagelse af medicinen, psykiatriske sygdomme eller koordinationsforstyrrelse. Ligeledes bør man ikke have nedsat nyre- eller leverfunktion. Ligeledes bør man ikke tage meflochin sammen med andre malariamidler, tyfus vaccine (på tabletform) samt visse former for hjertemedicin og antidepressiv medicin.
Bør ikke anvendes til forebyggende behandling ved graviditet og amning. Graviditet bør undgås indtil 3 måneder efter medicinophør.



Ercoquin (hydroxyklorokin)
Dosering: For voksne tages mellem 2-3 tabl. (á 250 mg) 1 gang ugentligt, fra 1 uge før ankomst til malariaområdet til 4 uger efter dette er forladt.
Bivirkninger: Kvalme, hudkløe, udslæt, hårtab, føleforstyrrelser og forbigående øjensymptomer (fokuseringsbesvær).
Der bør udvise forsigtighed ved psoriasis pga. risiko for opblussen i sygdommen.
Midlet kan anvendes af gravide og ammende.