Dengue feber
Overførsel
Dengue feber skyldes virus, som overføres af samme myg som gul feber (Aedes).
Symptomer
Symptomerne består af høj feber, muskelsmerter, udslet, hovedpine og almen sygdomsfølelse. Der findes 4 subtyper af den type virus, som giver dengue. Hvis man én gang har haft dengue feber og bliver smittet igen med en anden subtype, kan sygdommen sjældent (ca 2%) udvikle sig livstruende.
Forebyggelse og behandling
Der findes ingen specifik behandling eller vaccination. Man bør beskytte sig mod mygstik (myggene stikker primært om dagen).